Velkommen til Vellerup Sommerby Vandværk

Behov for hjælp ring

60 54 82 12

Vandet har en høj naturlig hårdhed på 16-18 °dH (hårdt)


Nyheder

Ekstraordinær generalforsamling 2024 søndag d. 26. maj kl. 10.30


Kom til ekstraordinær generalforsamling i Andelsselskabet Vellerup Sommerby Vandværk,

som afholdes i Solbakkehallen i Dalby, Solbakkevej 26, 3630 Jærgerspris.


Den ekstraordinære generalforsamling afholdes som tidligere sammen med

Grundejerforeningen Vellerup Sommerby.

Materialet til den ekstraordinære generalforsamling vil blive gjort tilgængeligt her, så snart det er udsendt.


Fakturering af kontingent 2024 og forbrug 2023

Grundet arbejdet med opdeling af Vellerup Sommerby Vandværk og Grundejerforeningen Vellerup Sommerbys økonomiske anliggender, afventer faktureringen af vandværkets forbrugere pt.


Faktureringen forventes at blive udsendt i april/start maj 2024.

Vandanalyser for afgang vandværk

Analyseresultater fra april for afgang vandværk er gjort tilgængelige her.

Tilmeld SMS-servicebeskeder

Husk at holde dit tlf.nr opdateret via medlemsportalen, så du modtager SMS-servicebeskeder fra vandværket.


Beskeder udsendes f.eks. ifm. ledningsbrud eller vedligeholdelsesarbejder, hvor det i en begrænset periode er nødvendigt at lukke for vandet.

Vores vandforsyning

Vi er et forbrugerejet vandværk, der forsyner næsten 900 husstande i og omkring Vellerup Sommerby med rent drikkevand.


Vandværket ligger midt i Vellerup Sommerby og leverer ca. 35.000 m3 drikkevand om året fra vores 2 indvindingsboringer, der er placeret tæt på vandværket. Boringerne henter råvand fra et kalkmagasin i 50-70 meters dybde. På vandværket luftes og filtreres vandet, inden det sendes ud i ledningsnettet til alle vores forbrugere.


Vandværket drives af en generalforsamlingsvalgt bestyrelse, som har ansat en driftleder til at varetage den daglige drift. Vandværket er underlagt regulativet udfærdiget i medfør af § 55, stk. 2, i lov om vandforsyning m.v. (vandforsyningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010.


Regulativet er godkendt af kommunalbestyrelsen i Frederikssund Kommune, som fører løbende tilsyn med alle kommunens vandværker.


Vi moniterer løbende vandkvaliteten ved udtagning af lovpligtige vandprøver, der analyseres for en række stoffer, herunder mikrobiologiske parametre og miljøfremmede stoffer, såsom PFAS og pesticider.

Takster

Vandafgift 2024

  • Fast årlig afgift pr. forbruger kr. 1.125 inkl. moms
  • Ledningsbidrag pr. forbruger kr. 312,50 inkl. moms

  • Målerafgift pr. forbruger kr. 187,50 inkl. moms
  • Opsparing ledningsrenovering pr. forbruger kr. 312,50 inkl. moms

  • Afgift pr. kubikmeter vand kr. 10 inkl. moms + kr. 7,96 inkl. moms i statsafgift, i alt kr. 17,96 inkl. moms pr. kubikmeter leveret vand
  • Vandafgifterne opkræves årligt pr. 1. februar (forventeligt 1. maj i 2024)


Tilslutningsafgift 2024

  • Indskud til vandværket kr. 14.000 inkl. moms
  • Omkostninger betales efter regning


Særgebyrer

  • Rykkergebyr pr. gang kr. 100 (momsfrit)
  • Aflæsningsgebyr kr. 62,50 (momsfrit)
  • Lukkegebyr kr. 250 inkl. moms + eventuelle ekstraordinære omkostninger
  • Åbningsgebyr kr. 312,50 inkl. moms + eventuelle ekstraordinære omkostninger
  • Ved manglende betaling af forfaldne afgifter kan vandværket - jf. regulativet - lukke for vandet


På Vellerup Sommerby Vandværk får vi løbende foretaget vandanalyser og stikprøver fra vandhaner hos udvalgte forbrugere på Fyrvænget og Mejsevænget. Overfor kan de seneste analyseresultater hentes.


Dokumenter mm.

Overfor linkes til alle relevante dokumenter for vandværket. Pt. er nogle af dokumenterne både gældende for vandværket og Grundejerforeningen Vellerup Sommerby, da de indtil nu har været forvaltet sammen.


Vellerup Sommerby Vandværk forventes dog i løbet af 2024 at blive adskilt fra Grundejerforeningen Vellerup Sommerby, således at vandværket fremstår som sit eget uafhængige selskab med egen økonomi, regnskab og medlemsportal.


Den hidtidige sammenkobling er uhensigtsmæssig og medfører ugennemsigtige regnskaber i både grundejerforeningen og vandværket. Der er desuden flere medlemmer af vandværket, som ikke er medlemmer af grundejerforeningen.

Dit ansvar som forbruger

Nedenstående figurer illustrerer hvad vandværket og du som forbruger hver især har ansvar for. Læs evt. yderligere i vandværkets regulativ.

Driftsleder og bestyrelse

Kontakt os

Telefon til driftleder Finn Harup

60 54 82 12

driftleder@velsomvand.dk

Formand Mikkel Christiansen Ankerstjerne

kontakt@velsomvand.dk

eller ved udfyldelse af kontaktformularen

 
 
 
 

Ejerskifte

Det er vigtigt at du husker at melde ejerskifte ifm. køb/salg af en ejendom.

Som oftest vil det imidlertid være ejendomsmægleren, der søger for at fremsende information om den nye ejer af ejendommen.


Så snart vandværket modtager de nødvendige informationer om den nye ejer, vil sælgers forpligtelser overfor vandværket overgå til køber.


Sælgers vandforbrug afregnes via refusionsopgørelsen ifm. salget, hvorfor køber vil blive fakturet for hele årets forbrug.


Særligt til ejendomsmæglere

Du kan som ejendomsmægler, i forbindelse med salg af ejendom i Vellerup Sommerby Vandværks område, hente forespørgselsskema for ejendomsmæglere overfor samt finde diverse relevante oplysninger ved at klikke på knappen Dokumenter.


Har du spørgsmål, som ikke besvares her på hjemmesiden, kan du kontakte vandværket på kontakt@velsomvand.dk, der også bedes orienteret om eventuelt ejerskifte.

Medlemsportal

Du er som medlem selv ansvarlig for at aflæse vandforbruget ved årsskifte og indberette dette til vandværket via Medlemsportalen. Vandmåleraflæsningen kan indtastes under menupunktet Stamdata fra december måned.

Få hjælp til indtastningen ved at følge denne vejledning:

Vejledning til indrapportering af vandmåleraflæsning

Aflæsningen skal derudover oplyses til Novafos (Frederikssund Kommune) ift. afregning af afledningsafgift til kloakering og renseanlæg, hvilket du som forbruger også selv er ansvarlig for.


Bemærk, at Vellerup Sommerby Vandværk ikke henter oplysninger fra folkeregisteret, men udelukkende bruger de oplysninger, du har videregivet.


Husk derfor at holde dit tlf.nr, e-mail og bopælsadresse opdateret via medlems-portalen under STAMDATA.

  • Dit tlf. nr. bruger vi, hvis du ønsker at modtage SMS-servicebeskeder fra vandværket. Beskeder udsendes f.eks. ifm. ledningsbrud eller vedligeholdelsesarbejder, hvor det er nødvendigt at lukke for vandet i en begrænset periode.
  • Den e-mail og bopælsadresse som fremgår af medlemsportalen, er den hvortil al post og information samt alle opkrævninger fra vandværket sendes.